Dette trin består af tre opgaver, som hjælper kursisterne med at finde ud af, hvad de har brug for at lære, når de skal fortælle om forventninger og meninger på dansk.
Kursisterne kommer til at arbejde i par og sammen hele klassen, og der indgår både mundtlige og skriftlige opgaver. Inden arbejdet afsluttes, skal kursisterne definere et læringsbehov, som de vil arbejde med på de følgende trin. Opgaverne er designet til at afsløre læringsbehov i forbindelse med "synes" og "tror", men de kan også føre til, at andre relevante læringsbehov vil blive afdækket.
Opgaverne tager omkring 50 minutter.